Log på Registrer

Medlemsside

Brugernavn *
Kodeord *
Husk mig
Skrevet af - i Kategorien Rejsetips
  • Visninger: 171

Tjek din hotelbooking efter i sømmene

Jeg havde fået til opgave at arrangere og booke familiens årlige sommerferie til Kreta. Hele den pukkelryggede skulle med - både unge og gamle, og ferien skulle som de andre år, ligge i uge 27. 

Hotels.com begår fejl - RejseTips på RejseTanker.dk

Da vi tidligere har besøgt området en del gange, vidste vi præcist hvor hotellet skulle ligge, hvad det skulle have af faciliteter og hvilket prisniveau det måtte være i. Med det i mente, fandt vi, hvad vi kunne se og læse os til på Hotels.com, et lækkert hotel som levede op til alle vores forventninger og bookede med det samme de 4 værelser vi skulle bruge. 

Nu ved de fleste jo, at uge 27 er den travleste uge i hele sommerferien, så det var skønt at få bookingen på plads, da hotellerne hurtigt er fuldt bookede i den uge.

Alt var i bedste orden og vi havde af Hotels.com fået bekræftelser på, at alle værelser var bookede. 

Min egen familie og jeg, var taget afsted 3 dage tidligere for at gøre et lille stop i Chania. Om formiddagen, på dagen hvor resten af familien skulle lande om aftenen, tog vi bussen til Rethymnon, for at flytte ind på vores hotel "Delfini" hvor vi skulle nyde de næste 7 dage.

Hotel balcom
Hotelværelsets skønne balkon på Delfini/Thalassa Boutique Hotel

Ved middagstid ankommer vi 6 personer til Hotel Delfinis reception og overrækker vores reservationspapirer til den noget blege receptionist - han har nemlig aldrig fået, hørt eller set noget til denne reservation før nu.

Arhhh kan det nu været rigtig, for på vores papirer står der jo højt og tydeligt, at vi har booket og delvist betalt for 4 værelser med havudsigt via Hotels.com

Nu starter der så en mere end 7 timers lang forhandling med Hotels.com - som helt korrekt intet samarbejde har med hotellet.

Receptionisten fortæller os, at hotellet for mere end et år siden skiftede ejere og helt tilbage fra dengang, hverken overtog den gamle samarbejdsaftale eller ønskede en ny. De har adskillige gange kontaktet Expedia.com og Hotels.com (som er samme virksomhed) for at få fjernet hotellet fra deres søgemaskiner, men gæsterne bliver ved med at vælte ind og intet sker der fra Hotels.com side.

Hotellet havde endvidere skiftet navn og havde i det sidste årstid heddet Thalassa Boutique Hotel og ikke Delfini som Hotels.com kaldte hotellet da vi bookede - et navneskift vi selv opdagede, da vi blot et par dage før ankomst bookede endnu et værelse til en ven - og undrede os over at Hotels.com ikke havde oplyst os om, at hotellet nu havde fået nyt navn.

thalassaboutiquehotel
Terrassen på det super hyggelige Thalassa Boutique Hotel hvor vi troede vi skulle bo i 7 dage

Jeg kontakter Hotels.com og spørger hvad pokker der foregår, hvilket de selvfølgelig har meget svært ved at svare på.

Jeg bliver videresendt til deres engelske hovedkontor, som undskylder det hændte og forsikrer at de nok skal løse problemet. Receptionisten får herefter telefonen og jeg hører ham forklare englænderen i den anden ende, at nu må dette cirkus stoppe - med jævne mellemrum kommer der gæster med reservationer, og gennem et år har de kontaktet Hotels.com - men intet sker der.

At finde et nyt hotel med vores kriterier og 4 ledige værelser i uge 27 kan jeg hilse og sige, er IKKE nemt. De næste 6 timer sidder vi i venteposition - flere gange bliver vi ringet op og spurgt om ikke vi kan ændre lidt på vores kriterier - det kan vi godt - men det skal være til det bedre og ikke det værre, hvilket ikke lige var den retning Hotels.com havde i tankerne. 

Vi bliver først tilbudt 2 hoteller som begge er af en langt ringere standard end den vi oprindeligt havde booket og ingen af de 2 hoteller ligger ved stranden.

Hotels.com understreger adskillige gange hvor svært det er at finde noget i uge 27 som passer til vores kriterier om strand, pool, beliggenhed og 4 værelser på samme hotel - alt sammen noget vi er helt klar over, men som jeg holder fast i er deres problem og ikke vores.

Der er ingen tvivl om, at Hotels.com håber på at overtale os til at godkende et hotel med en lagt ringere standard end det vi allerede har købt og betalt for - men jeg står fast på at de skal finde noget i samme standard og med de kriterier vi har - eller bedre, og lader mig ikke overtale for at spare dem penge.

Ca. 6 timer og en hel del forhandlinger senere, godkender vi hotellet,Rethymnon Palace, hvor vi alle kan bo og med en halvpension oveni hatten, i stedet for kun morgenmad.

Rethymnon Palacevar en del dyrere end det vi selv havde booket, men Hotels.com betalte differencen, og jeg vil da ikke lægge skjul på, at vi helt sikkert havde gjort en god handel, men det holdt bestemt også hårdt at få det trumfet igennem.

rethymno palace
Rethymnon Palace som vi endte med at bo på i 7 dage

Jeg overvejede længe om jeg skulle skrive denne artikel - for alle kan jo begå fejl og generelt er jeg meget glad for at bruge Hotels.com (og gør det fortsat), men når jeg vælger at skrive artiklen, skyldes det, at dette var ikke bare en enkeltstående fejl.

Alt imens vi brugte det meste af en dag på at få bragt "fejlen" i orden, så valgte Hotels.com fortsat at sælge Hotel Delfini - og lang tid efter vi var kommet hjem, kunne man stadig booke værelser på hotellet.

Det er mig en gåde, at Hotels.com ikke omgående pillede hotellet af deres søgemaskine og på den måde undgik at skuffe glade feriegæster og chikanere det utroligt hjælpsomme hotel Delfini/Thalassa Boutique Hotel, som gjorde alt hvad der stod i deres magt, for at hjælpe de stakkels gæster som pludselig intet sted havde at bo.

Derfor - vil du være sikker på at din reservation rent faktisk er gyldig, så bør du måske for fremtiden dobbelttjekke din booking direkte med hotellet.

 

Gem

Sidst ændret -
1

Kommentarer

Rejseblog Kategorier



Rejser 2017

Her rejser RejseTanker.dk til i 2017

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Rejsesites vi anbefaler

ticketbarlogo

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem