Log på Registrer

Medlemsside

Brugernavn *
Kodeord *
Husk mig
Skrevet af - i Kategorien Asien Rejseblog
  • Visninger: 169

Koh Rong Samloem - et rent strandparadis i Cambodia

Du sejler til Koh Rong øerne fra Sihanoukville, så da vi befandt os på stranden i Otres - ca. 15 min. kørsel fra havnen i Sihanoukville - var vi ikke længe om at slå til, da en "tour sælger" på stranden solgte bådbilletter inkl. pick-up fra hotellet vi boede på.

Sejlbad pa Samloem - Cambodia rejseblog på RejseTanker.dk

Normalt ville jeg aldrig helt stole på, at en strandsælgers pris er den samme som andre steder, men heldigvis havde jeg lige forinden tjekket priserne på nettet, og prisen på de $50 pr. person var den samme uanset hvor jeg købte billetterne. 

Vi fik vores reservation på billetterne, som næste morgen skulle fremvises og betales hos chaufføren som skulle hente os.

Næste morgen, efter en del forsinkelse, dukker vores bil og chauffør op - han rækker mig 2 billetter og opkræver $150 som aftalt. Jeg spørger ham om hvorfor jeg kun får 2 billetter når vi er 3 og også har betalt for 3!

BUM med mange og forskellige argumenter, forsøger chaufføren at forklare mig, at mine 2 børn er lagt sammen i en billet, men koster det samme som en voksen. Godt, men skal jeg betale fuld pris for mine børn, så skal jeg også have 3 billetter!

Jeg har godt regnet ud, at strandsælgeren alligevel har prøvet at snyde mig og efter en længere diskussion og ringen frem og tilbage til chaufførens chef (som jeg forstiller mig er strandsælgeren) - og jeg hverken er til at hugge eller stikke i - ender det med kun at blive $100 - så forsøget med at score $50 på bekostning af mine børn (børn er halv pris) gik ikke.

Vi blev sat af på havnen i Sihanoukville, hvor vi havde fået at vide at båden skulle afgå kl. 11 - hold nu op et kaos der mødte os. 

Havnen i Sihanoukville - Cambodia Rejseblog på RejseTanker.dk

Der var vist noget "public holiday" som gjorde at havnen var fyldt med både lokale og turister. Ingen vidste stort set hvilke både der gik hvortil eller hvornår. Hele tiden kom og gik der både til de forskellige øer. Det ene øjeblik blev vi kommanderet ind på havnepladsen, det andet øjeblik ud på broen.

Det eneste vi vidste var, at båden vi på et tidspunkt skulle med gik fra denne ene bro - for der var ikke andre! Vi besluttede os for, at uanset om vi blev kommanderet væk, så blev vi stående midt på broen, indtil vi blev henvist til den rette båd.

I næsten 4 timer stod vi i 40 graders varme midt på bådbroen og blev skubbet og mast og fejlinformeret om hvilke både vi skulle med.

ENDELIG og efter at ingen var i tvivl om min utilfredshed (flere kom med koldt vand og is til ungerne for at gøre mig i lidt bedre humør), blev vi lirket ned i en speedbåd og kunne derfra sidde og se hvordan alles bagage blev kastet ombord - flere nåede ikke helt over og endte i vandet.

Da det meste var kommet ombord, skete der det mest fantastiske (ironi kan forekomme) - vi skulle skifte båd, for der var et eller andet galt med den vi sad på!

Speedboat til Samloem - Cambodia rejseblog på RejseTanker.dk

Bådturen tog ca. 45 min. og vil blev sat af i det lille paradis Samloem på en meget øde bådebro, men i de mest eksotiske omgivelser.

Samloem indsejling - Cambodia rejseblog på RejseTanker.dk

Jeg havde allerede forudbooket hotellet The One Resort og lavet en aftale om at de skulle hente os ved broen. Da vi nu var ca. 5 timer forsinket og jeg ikke havde haft mulighed for at meddele det til hotellet, var jeg godt klar over, at der ingen velkomstkomité ville være, og vi kunne kun håbe på, at hotellet ikke lå voldsomt langt fra denne bro - vi var ved at være lidt trætte.

På Samloem er der ikke veje - man enten går langs stranden eller sejler. Samloem strand er ubegribelig smuk og med helt blødt og hvidt melsand, som vi lige med det samme stiftede bekendtskab med, da vi slæbte vores bagage (og store dynger sand) i ca. 300 meter (hvad der føltes som 3 km) hen langs stranden til vi nåede vores hotel. 

The One Resort - Samloem - Cambodia rejseblog på RejseTanker.dk

Vi blev taget rigtig fint imod på The One Resort, som havde undret sig meget over hvor vi blev af. Udover vi skulle havde været der meget tidligere, så skulle vi også være sejlet ind til en hel anden bro... Men nu var vi fremme, havde fået et glas koldt juice i hånden og blev efterfølgende fulgt til vores bungalow som vi skulle bo i de næste 4 dage.

4 dage i det smukkeste paradis med krystalklart blåt vand, melsand, rent overalt, solop- og nedgange, grill på stranden om aftenen, palmetræer, gynger, kold hvidvin og smoothies, små træbåde etc. En ø der levede fuldstændig op til drømmen og forventningerne om den perfekte ø.

The One Resort - Cambodia rejseblog på RejseTanker.dk

Pool The One Resort - Cambodia rejseblog på RejseTanker.dk

Samloem - Cambodia rejseblog på RejseTanker.dk

The One Resort Koh Rong Samloem - Rejseblog på RejseTanker.dk

Tiden på Samloem gik med at slentre ned af stranden, samle muslinger, bade på stranden og i poolen, smugkigge på andre resorts, læse bøger og småsludre med personalet og andre lokale vi mødte på vores vej.

Det var meget begrænset hvad vi mødte af andre turister - vi besøgte øen sidst i maj måned hvilket nok var lidt udenfor sæson, og måske derfor vi havde det hele næsten for os selv.

Ved siden af The One Resort lå resortet "Moonlight Resort", som vi en af dagene besøgte, da vi syntes det så vildt spændende og anderledes ud. Hotellets bungalows var bygget som igloer rundt om en skøn have og restauranten lå som et kæmpe stort og blåt glashus i midten.

Moonlight Resort Samloem - Cambodia rejseblog på RejseTanker.dk

Moonlight Resort Samloem - Cambodia rejseblog på RejseTanker.dk

Moonlight Resort Restaurant - Cambodia rejseblog på RejseTanker.dkMoonlight Resort Restaurant - Cambodia rejseblog på RejseTanker.dk

Efter en lille sludder med personalet, fandt vi ud af, at hotellet er et prisbelønnet resort, som er bygget på genbrugsmaterialer med ønske om at lave et miljøvenligt og bæredygtige hotel. I alle bungalows er sengen placeret under "kuplen" hvor du i loftet ser op på stjernehimlen. 

Moonlight Resort er et meget elegant og specielt resort med en fantastisk baggrund - et resort vi helt sikkert vil booke et par nætter på, når vi en anden gang kommer tilbage til Samloem.

Efter 4 dage på Samloem, var det tid til at sejle tilbage til Sihanoukville. 4 dage med total ø afslapning var vidunderligt - og jeg kunne sagtens havde taget 4 dage mere, men nu var mine børn ved at være klar til lidt mere leben og andre udfordringer end blot at tulle rundt på stranden. 

I vores reception bookede de bådturen for os - billetten vi havde købt i Otres gjaldt også retur, så nu håbede vi bare på en noget mere fredelig og ligetil tur tilbage til Sihanoukville.  

The One Resort hentede vores bagage i bungalowen og fulgte os ud til deres lille træbåd - for denne gange skulle vi ikke slæbe vores bagage hele vejen langs stranden, nej nu blev vi sejlet til broen.  

Turen retur til Sihanoukville gik helt smertefrit og var ligefrem en rigtig hyggelig tur. Vi gjorde stop ved øen Koh Rong for at sætte folk af og samle nye op.

Koh Rong er en noget mere levende ø, ja faktisk bliver den kaldt "festøen" og selv med den korte tid vi opholdt os i havnen, så var der ingen tvivl om, at dette var en rigtig backpacker ø med alt hvad dertil hører.  

Koh Rong indsejling - Cambodia rejseblog på RejseTanker.dk

Munke på Koh Rong - Cambodia rejseblog på RejseTanker.dk

Havnen vi ankom til i Sihanoukville var en anden end den vi sejlede fra, men inde på kajen stod der busser klar til at fragte os til afsejlingshavnen (var med i prisen), hvis vi skulle videre til fx. Otres. Vi hoppede på bussen og blev sat af ved den "gamle" havn, hvorfra vi tog en tuk tuk til $3 og 20 min. senere var vi tilbage i Otres.

Koh Rong Samloem var en fantastisk oplevelse og levede helt op til mine forventninger og lidt til. Øen er gude smuk og helt ideel hvis man trænger til fred og ro. Der sker ikke meget - lidt som Maldiverne - men der er masser af muligheder for at dykke & snorkle, sejle rundt, gå på opdagelse og få tygget sig igennem en ordentlig dynge af bøger. 

De forskellige resorts er super hjælpsomme, så er der noget du har lyst til, så er jeg sikker på at de vil sætte det i stand for dig. 

Nyttig viden om Koh Rong Samloem

Koh Rong Samloem er ikke super billigt i forhold til de andre øer og resten af Cambodia, men dog stadig langt billigere end i både Europa og på Maldiverne.

  • Resort priserne svinger en del afhængig af standard og et dorm (sovesal) ligger på ca. $8
  • Et måltid mad på The One Resort - hvilket er det sædvanlige vestlige mad - ligger ca. på $6-10
  • Et glas hvidvin eller smoothie ca. $5
  • En retur bådbillet med afhentning på dit resort koster $50
  • Booker du resort i forvejen, så aftal at blive afhentet ved broen
  • Prøv at sejle dertil med en "slow boat" i stedet for speedboat - det er meget billigere og langt mere charmerende
  • Medbring kontanter - der er ingen by på Samloem og dermed heller ikke mulighed for at hæve penge
  • Husk myggespray
  • Der er flere spændende resorts på Samloem - tjek nogle af dem HER - husk at du med Hotels.com sparer op til gratis overnatninger

Solopgang på The One - Rejseblog på RejseTanker.dk

Grillmiddag pa stranden - Rejseblog på RejseTanker.dk

Koh Rong Samloem - Et rent strandparadis i Cambodia - Blog på RejseTanker.dk

Speedboat retur fra Samloem - Rejseblog på RejseTanker.dk

Har du lyst til også at læse om Otres og hvordan vi kom over grænsen til Cambodia, så kan du læse mere HER

Eller du kan læse om Emilie & Daniels rejse gennem hele Cambodia HER

 

Sidst ændret -
0

Kommentarer

Rejseblog Kategorier



Rejser 2017

Her rejser RejseTanker.dk til i 2017

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Rejsesites vi anbefaler

ticketbarlogo

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem