Log på Registrer

Medlemsside

Brugernavn *
Kodeord *
Husk mig
Skrevet af - i Kategorien Europa Rejseblog
  • Visninger: 152

Derfor skal turen gå til Slovenien

Slovenien er ikke det land der popper først op når der skal vælges sommerferiedestination for danskerne. Og jeg kan jo starte med at spørge mig selv: Hvorfor har jeg egentlig ikke rejst dertil før nu?

Det er et lille land med store kontraster og utallige muligheder. Der er storbystemning, storslået natur, lækre badesøer, anerkendte vindistrikter, god mad, masser af adrenalingivende oplevelser og så er det ikke mindst BILLIGT. 

Derfor skal du til Slovenien - Rejseblog på RejseTanker.dk

Det lille land har et areal halvt så stort som Danmark og 50% er dækket af skov.

Med sin centrale placering midt i Europa er det perfekt at besøge på et roadtrip, eller hvis man mere er til fly er en flyvetid på 2 timer også lige til at klare.

Slovenien var tidligere en del af Jugoslavien og først i 2004 blev de en del af EU & NATO. Siden selvstændigheden har landet forandret sig markant og blevet yderst moderne og gæstfriheden er stor.

Det lille land har en lang historie og for de historieinteresserede er der mange spændende steder at besøge for at dykke lidt mere ned i fortiden.

Turisterne er stadig få og opsøger man naturens stilhed fås den stadig med fuglenes klang i øret.

Derfor skal du til Slovenien - Rejseblog på RejseTanker.dk

Store naturoplevelser

- er der nok af. Jeg har udvalgt 3 højdepunkter at fortælle om:

Triglav nationalpark
Er Sloveniens største og i øvrigt eneste nationalpark. Den dækker et areal på i alt 880 km2 og er enhver adventures store legeplads. Det er virkelig et smukt område og jeg må sige at det præsterede at tage pusten fra os.

Der er uendelige muligheder for at hike, køre mountainbike, paraglide, river rafte, klatre eller prøve kræfter med canyoning mv.

Da Slovenien ønsker turister, men ikke masseturisme skal du ikke være bange for at gå klinet op ad andre turister. Tværtimod er der god plads til ro og fordybelse, til at nyde nuet og naturen.

Vi nåede langt fra at se og prøve det hele, men elskede vores tid her, og så har vi jo en god grund til at komme tilbage.

Lake Bled & Bohinj
Begge søer er en del af Triglav nationalpark. 

Søen og den lille landsby Bled ligger i det nordvestlige hjørne af Slovenien, i de Juliske Alper. Det bliver tit omtalt som noget taget ud af et eventyr med den lille ø på midten af søen. Det kan jeg da heller ikke benægte.

Der er virkelig smukt, og man kan godt forstå hvorfor den tidligere præsident af Jugoslavien valgte at have sin sommerresidens her.

Rundt om søen hersker en afslappet sommerstemning omringet af smuk natur og masser af gode oplevelser at tage sig til. Hvad med en tur i sommerkælk eller en sejltur til i en af de berømte pletnabåde til ø’en på midten af søen?

Lake Bohinj ligger ca. 25 km. fra Bled og er ret overset hvis du spørger mig. Vi var lidt usikre på om vi var det rigtige sted, for vi kørte af små kringlede gader hvor vi flere gange måtte ud og tjekke om bilen nu også kunne komme igennem.

Da vi havde fået parkeret var der helt bomstille. Det var så idyllisk som noget kan være med de små landsbyhuse, åen der rendte igennem og udsigten til bjergene i baggrunden. Den lille by hedder Stara Fuzina og ligger med blot 10 min. gang fra søbredden.

Lake Bohinj er alt andet end turistet og det til trods, var alt overnatning udsolgt.

Rundt om søen ligger folk på deres lille tæppe og nyder en stille stund ved søens bred, hvis da ikke de er ude og gå på opdagelse i naturen. Den omkringliggende natur, som må siges at være det helt store trækplaster, var helt fantastisk og der er nok at give sig til.

Vil man gerne prøve kræfter med paraglidning, river rafting eller andre adventure oplevelser arrangeres der enkelte steder i byen dagligt ture hvor man kan booke en plads. Ellers kan du flere steder leje cykler og tage på tur på egen hånd.

Derfor skal du til Slovenien - Rejseblog på RejseTanker.dk

Vintgar gorge
Der findes flere smukke kløfter i Slovenien. Mange skal du vandre flere timer for at komme til og Vintgar er derfor en af de mere besøgte, da den ikke er hverken særlig tidkrævende eller fysisk udfordrende. Det ses dog også på besøgstallet, så min største anbefaling er at komme når de åbner og huske en varm trøje da det godt kan være lidt køligt.

Turen gennem kløften er 1,6 km og vi valgte efterfølgende at fortsætte turen rundt igennem terrænet i stedet for at gå samme vej tilbage da der skulle være en utrolig flot natur og gode udkigspunkter. Det viste sig at holde stik og være anstrengelserne værd.

Det er virkelig en flot kløft og vi blev forundret over at have rejst til den anden side af jorden når der findes så smuk natur i Europa.

Turen skal gå til Slovenien - Rejseblog på RejseTanker.dk

Skojcan caves
- er en række drypstens huler i det sydvestlige Slovenien. Vi gjorde stop her på vejen fra Ljubljana hvor turen efterfølgende gik videre mod Kroatien.

Hulerne er på UNESCO’s verdensnaturarvs liste og rummer Europas længste underjordiske kløft dannet af regnvand, der gennem årtusinder har skåret sig vej igennem klipperne og skabt hulen.

Jeg har efterhånden set nogle stykker af disse drypstenshuler, men denne er i en klasse for sig selv. Vi var virkelig imponeret over hulerne som opslugte os fuldstændig og tog os med ind i en helt særlig verden.

Guiden var super god til at fortælle de mange små historier som gjorde turen om muligt endnu bedre. På trods af sin popularitet, ikke mindst pga. placeringen på UNESCO’s liste, og det facts at man må påregne mange andre turister, er det en fantastisk betagende oplevelse.

Det er desværre ikke tilladt at tage billeder derinde, hvilket vi ellers gerne havde gjort for at forevige turen endnu mere.

Sloveniens drypstenshuler - Rejseblog på RejseTanker.dk

Hovedstaden Ljubljana
Fra fæstningens top er en blændende udsigt over byen og her er ligeledes meget af byens historie samlet.

Det er ikke den største storby (tilsvarende Århus), men en virkelig charmerende en af slagsen. Man bliver hurtigt forført i de små kringlede gader i den gamle by, hvor den ene smukke bygning overskygges den næste og fører dig til store markedspladser med flotte statuer og springvand.

En sejltur på floden Ljubljanica er en skøn måde at se byen fra vandsiden på, på en varm sommerdag, og vil du gerne se de små afkroge og have de gode historier med er en guidet cykeltur et must.  

De mange cafeer og restauranter står nærmest i kø for at tilbyde dig lækker mad til billige priser. Vi var på en guidet foodtour som tog os bag facaden og lod os smage alle de lokale retter - virkelig en oplevelse!

Ljubljana er ligeledes Sloveniens hovednerve for lokal transport rundt i landet, hvilket skulle fungere upåklageligt. 

Turen går til Slovenien - Rejseblog på RejseTanker.dk

Overnatning
Generelt er den typiske overnatning rundt i landet lokale guest houses, også kaldet Sobe, der lejes ud, og de kan derfor være svære at finde på nettet. Airbnb hjalp os her lidt på vej.

En anden god mulighed er hostels som fås til billige penge uden at det nødvendigvis behøver at være et sted fyldt med fest og farver. Tværtimod virker det som om mange besøgende kommer for at være i et med naturen. I hvert fald ved søerne hvor det særligt var lokalt overnatning valget faldt på da det var eneste mulighed.

Der findes også mange andre spændende muligheder for overnatning. Bla. indlogerede vi os på både Glamping ved Lake Bled og på et hostel i et tidligere fængsel i Ljubljana. 

Mad & drikke
Den solide Slovenske mad fås stadig og skal smages. Desværre er turistfælderne også nået til Slovenien og man skal derfor se sig for.

De har en forkærlighed for supper og gryderetter som fås til yderst beskedne penge, men menukortet rækker også langt udover det. Vegetarretter er ligeledes populære, og det er bestemt ikke at kimse af. Til vores store overraskelse blev vi flere steder forkælet med mad på højt niveau, og er man glad for gourmet fås det ca. til en tredjedel af danske priser.

Mange er ikke klar over at Slovenien producerer meget anerkendte vine og har deres eget vindistrikt, så nyd du roligt et glas af den gode lokale vin. Da vi boede ved Lake Bohinj var husets vin til den beskedne sum af 1 Euro for 1 glas. Indrømmet det var ikke verdens bedste vin, men især hvidvinen var faktisk rigtig god til prisen. Lidt bedre kvalitet fås naturligvis til en lille ekstrasum.

Turen går til Slovenien - Rejseblog på RejseTanker.dk

Vind & vejr
Du kan i sommermånederne forvente skønt sommervejr. Vi rejste i August og temperaturen lå stabilt på omkring de 30 grader. En enkelt dag blev vi ramt af dagsregn hvilket tydeligvis heller ikke var noget de lokale var vant til.

Kun da vi løb ud over klippekanten med en faldskærm på ryggen var lange bukser og lukkede sko et must.

Derfor går turen til Slovenien - Rejseblog på RejseTanker.dk

Ovenstående er blot nogle af de muligheder Slovenien rummer. Jeg håber at have vakt din nysgerrighed for et land fyldt med muligheder og noget for enhver smag.

For at svare på mit eget spørgsmål så ved jeg virkelig ikke hvorfor jeg ikke har rejst til Slovenien noget før, jo jeg var tydeligt vis ikke klar over hvad der gemte sig. Det gør du nu, så der er ingen undskylder for ikke at tage af sted ;)

Turen går til Slovenien - Rejseblog på RejseTanker.dk

Har du lyst, kan du læse mere om vores mange oplevelser på Helles-Univers.dk

 

Gem

Sidst ændret -
0

Kommentarer

Rejseblog Kategorier