Log på Registrer

Medlemsside

Brugernavn *
Kodeord *
Husk mig

Indonesien er den største øgruppe i verden, og omfatter ca. 17.000 store og små tropiske øer med hvide sandstrande - mange stadig ubeboede og flere endnu uden navn.

Visit Indonesia2

Indonesien som ligger mellem Asien og Australien samt Stillehavet og Det Indiske Ocean, har en samlet befolkning på ca. 246 millioner mennesker fordelt på mere end 200 forskellige etniske grupper og ca. 500 forskellige sprog og dialekter.

Hovedsproget er Indonesisk, hovedstaden hedder Jarkarta og pengene hedder rupiah.

De mest kendte øer er Sumatra, Java, Bali, Kalimantan (Borneo), Sulawesi, Maluku Islands (Molukkerne) og Papua.

For mange danskerre er det Bali med sin spændende kultur og hvide sandstrande, som trækker, men flere og flere er ved at få øjnene op for de mange flere oplevelser der venter, ikke bare på Bali, men også i resten af Indonesien. Her finder du nemlig stadig mange uudforskede øer, fantastiske muligheder for trekking i regnskovene eller på vulkaner, et næsten uberørt hav at dykke i, snorkling blandt delfiner og store mantarays og/eller sejle gennem Borneos nationalpark og se på Orangutanger og en masse andre spændende dyr, hvoraf flere kun findes i denne nationalpark.

Grundet Indonesiens geologiske placering, er landet hjemsted for et utroligt forskelligartet landskab, som byder på alt fra fantastiske grønne risterrasser på Bali og Java, frodige regnskove i Sumatra, Sulawesi og Borneo, til sneklædte bjergtoppe i Vest Papua.

Herunder kan du få lidt inspiration til de mange forskellige områder i Indonesien - men husk på, afstandene er store, så har du ikke mere end de obligatoriske 14 dage, så får du mere ud af at udforske et enkelt område, end kun lige et hjørne af flere. 

Husk også at du kan hente masser af inspiration til Indonesien på vores Blog - her finder du spændnede og personlige indlæg som "Hvor på Bali skal jeg bo? Tips fra en insider" og "Gili Islands - et barfodet paradis".


 

Bali og de omkringliggende øer

Drømmer du om skønne eksotiske Bali og de fantastiske øer rundt om, så læs en detaljeret rejsebeskrivelse fra både Bali, Gili Islands, Nusa Lembongan etc. med alt fra skønne områder og transport, til prisniveauer og hoteller.

Rejsen til Bali og øer 2016 på RejseTanker.dk

Læs RejseBloggen "Tag med os til Bali & øer"