Log på Registrer

Medlemsside

Brugernavn *
Kodeord *
Husk mig
Velkommen, Gæst
Brugernavn: Adgangskode: Husk mig

EMNE: Sponsorer og rejse

Sponsorer og rejse 1 år 4 måneder siden #1490

  • Micki745
  • Micki745's profilbillede
  • IKKE ONLINE
  • Fresh Boarder
  • Indlæg: 1
  • Modtagne Tak: 1
  • Karma: 0
Jeg er selv en ung, rejseglad og frisk fyr, som elsker at rejse, men lige nu er “fanget” i Livgarden indtil august. Men derefter har jeg planer om at rejse ud igen inden jeg starter studie engang i 2017. Jeg er stødt på ideen om at kontakte nogle virksomheder i håb om at de kunne sponsorere lidt af ens rejse og jeg vil derfor lige spørge dig om et par ting.

Jeg har planlagt en roadtrip rejse rundt i USA og Centralamerika (september-december), hvor jeg rejser rundt med 2 venner i en VW t2 (“Rugbrødet”). Hen over vinteren (januar-marts) regner jeg med at tage til enten Finland eller Alaska som en såkaldt “sled dog handler”, hvor jeg hjælper og samtidig bliver trænet af en mentor, så jeg til sidst bliver i stand til at tage ud på en hundeslædetur – enten alene eller med klienter/turister. Derefter tager jeg til Mongoliet for at begive mig ud på en 2 måneder lang solo-trekkingtur på hesteryg, hvor jeg har kontakt til en lokal guide, som hjælper med køb af heste, udstyr m.v.
I månederne juli og august tager jeg så til New Zealand, hvor jeg vil prøve at leve af de penge jeg kan tjene ved diverse farme og hostels (med Working Visa) og så håbe på det bedste. Jeg prøvede det et par uger i Canada og jeg nød det virkelig!
Det bliver et langt, men forhåbentligt spændende og inspirerende rejseår, hvor bankkontoen mere eller mindre vil være på nul, når jeg vender hjem. Indtil videre mangler jeg at spare de sidste 10-15000 kr op, så jeg når op på ca. 60000.
Jeg håber dog på lidt hjælp og mit spørgsmål til jer, handler om hvorvidt I ser en mulighed for at få en/flere virksomheder til at sponsorere mine rejseprojekter? Jeg har fået forslået flere forskellige muligheder, f.eks:

– Fotografere noget for dem
– Holde øje med en udvikling i det land du rejser i
– Aflevere noget for virksomheden
– Reklamere for virksomheden, med fx. t-shirts (og så fotografere dig i dem bestemte steder)
– Køre en blog for dem som en slags personlig indgangsvinkel til virksomheden (måske et rejsebureau, der gerne vil have personlige erfaringer fra rejsedestinationer)

Hvis I kunne komme med lidt hjælp til hvilke brancher, virksomheder, organisationer, som måske kunne sponsorere lidt af mine rejser, ville jeg bliver yderst taknemlig – eller en helt anden måde at tjene lidt ekstra til rejsen!
En meget lang besked, som jeg håber I kan finde tid til at svare på.
Fortsat god dag!

Mvh
Michael Knudsen
Du skal være medlem for at besvare - Klik her og bliv gratis medlem
Følgende bruger(e) har sagt tak: Charlotte B. Gade

Sponsorer og rejse 4 uger 16 timer siden #1632

  • krausing
  • krausing's profilbillede
  • IKKE ONLINE
  • Fresh Boarder
  • Indlæg: 3
  • Karma: 0
Hej Michael

Det lyder sørme spændende, men også som lidt af en opgave du har sat dig selv for :-) Mit råd vil dog være, at du finder noget arbejde herhjemme fra, hvis du vil tjene mest muligt. En fordel ved arbejde i USA er dog, at du får flere gode bekendtskaber.

Jeg tror det bliver svært, at blive reklamesøjle ud af ingenting. Jeg ville hellere satse på noget freelance arbejde såsom tekstforfatter. Det er der mange unge som arbejder med for webbureauer. Desuden kan du jo uploade dine billeder til nogle stockphoto hjemmesider, hvor du kan håbe på at tjene en ekstra skilling imens du er af sted.

Held og lykke --> God tur!
Du skal være medlem for at besvare - Klik her og bliv gratis medlem