Log på Registrer

Medlemsside

Brugernavn *
Kodeord *
Husk mig

Caribien - Rejsen går til Caribien - RejseTanker.dkCaribien er 100% tilbagelænet paradis!

Vulkanøer, kridhvide sandstrande, dykkeroplevelser, vidunderlig rom & cigarer, kreolermad og meget meget mere.

Her er et område som appellerer 100% til alle strandelskere, uanset om det er oplevelser til lands eller til vands.

Caribien er et af verdens smukkeste steder at besøge. Udover det fantastiske koralrev, er Caribiens mange øer og natur noget helt for sig selv.

Oplevelserne er mange, f.eks. kan du se grønne aber på Barbados, eller det ene vandfald efter det andet på Den Dominikanske Republik, lyt til Bob Marley's reggaerytmer sammen med rastafarians med lange, tykke dreadlocks på Jamaica.

Caribien St. John - RejseTanker.dkCaribien St. Lucia - RejseTanker.dkCaribien Mexico hængekøjer - RejseTanker.dk

Eller oplev den fantastiske verden under vandet, med fisk og koraller i utallige farver i dykkerparadiset Bonaire. Nyd baguettes og croissanter og eksotiske drinks på Martinique, eller nyd duften af krydderier på de mange markeder på Grenada. En ting du helt sikkert kan ALLE steder i Caribien, er at blive en del af det klassiske driverliv på de palmebestrøede strande.

Det vi danskere nok kender Caribien bedst for, er øerne St. Thomas, St. John og St. Croix - De Dansk Vestindiske øer, som indtil år 1917, da de blev solgt til USA, var danske kolonier. Men i den vestindiske øgruppe er der langt flere øer end disse 3. Området strækker sig over 4000 kilometer og omfatter i alt 7000 øer. En del af øerne er beboede, men langt de fleste er ubeboede.

Caribien huse - RejseTanker.dkLige siden Christopher Columbus gik i land på Caribien, har øerne gennem tiderne tilhørt både englændere, franskmænd, hollændere, spaniere og danskere, og nogle af øerne tilhører stadig den dag i dag, lande i Europa.

Alle disse kolonier har gjort, at hver ø har sin helt egen unikke og spændende historie at fortælle. Men den fælles historie for dem alle er, at Caribien er bygget på tidligere tiders slaveri, pirater, sukkerrørsplantager & oprør og som i dag er mundet ud i en fantastisk blanding af kulturer.

I Caribien oplever du alt fra cricketspillere og rastafaries til cubanske cigarrygere og hummerfiskere. Strande som skifter fra melhvide til laksefarvede. Kaffe som skifter fra kulsort til brun.

Havskildpadder som svømmer forbi, grønne tropiske regnskove, smukke bjerge & vulkaner, dans til reggae, salsa og soca. Middage med fisk & skaldyr samt skønne krydrede kreolerretter og ikke mindst, synet af uforglemmelige solnedgange siddende med en eksotisk drink, pyntet med paraplyer, i hånden. 

Caribien Caribisk ø - RejseTanker.dk

Så hvis du skal ud og have en af de virkelige store og sjælelige oplevelser, både hvad angår natur og folkeslag kombineret med lidt hængekøje - så er Caribien helt klart destinationen!

Caribien Rejseforum

Har du spørgsmål til Caribien så hop ind i "Forum om Caribien" og stil dine spørgsmål - eller læs andres spørgsmål og svar om Caribien.

Inspiration til Caribien

Skal rejsen gå til Caribien, så kan du i vores "Caribien Rejseblog" læse og finde inspiration til flere spændende oplevelser i Caribien, læs fx. "Spotlights fra Dansk Vestindien", eller "Hvorfor ikke tage til Bahamas" - Caribien Rejseblog finder du HER.

 

Gode links, når du planlægger din rejse til Caribien

 

Gem

Gem