Log på Registrer

Medlemsside

Brugernavn *
Kodeord *
Husk mig

Cuba - alt det du skal vide...

Cuba er et fantastisk fascinerende land med spændende historie om cubanske revolutionære, betagende strande, klassiske biler, falmede koloniale bygninger, en befolkning som giver sig hen i åndeløse salsa og rom, som kun drikkes på Cuba. 

Cuba ligger ca. 150 km ud for kysten i Key West i Florida, og er den største caribiske ø med Caymanøerne, Jamaica og Haiti som nærmeste naboøer. En ø fyldt med en skøn varmblodig befolkning, en farverig og levende kunst, latinamerikansk musik, et tropisk klima, små charmerende landsbyer og er samtidig hjemsted for ikke mindre end 9 steder på UNESCOs verdensarvsliste.

Alt om Cuba på RejseTanker.dk

At rejse til Cuba vil være en oplevelse for livet - men grundet de forbedrede relationer med amerikanerne, skal man nok snart tage afsted, hvis man vil nå at opleve det originale Cuba - for inden længe vil de amerikanske multinationale selskaber nok vinde indpas.

Har du besøgt Cuba tidligere, vil du blive overrasket over hvordan landet er i dag. Lige siden sammenbruddet af Sovjetunionen i 1990'erne (og dermed slutningen på årtiers tilskud til det kommunistiske parti), har man kunne mærke og opleve, at denne skønne ø længe har været på vej mod et stort politisk og kulturelt skift.

I dag kan private få licens til at starte og drive en bred vifte af virksomheder, der helt klart giver følelsen af, at den cubanske handel er ved at vågne fra mange år i dvale. Nu finder du flere privatejede taxafirmaer, butikker, restauranter, mindre hoteller og forskellige tour arrangører mv. - og der skal ikke være tvivl om, at cubanerne stortrives med disse nye muligheder og bliver for hver dag mere og mere konkurrenceminded.

Cuba er indelt i 15 provinser og området, Isla de la Juventud. Områderne omfatter landdistrikterne Pinar del Rio - hvor tobaksdyrkningen er i højsæde, Santiago de Cuba - Cubas næststørste by efter Havana og byen med den største farverige afro-cubanske indflydelse, Trinidad - en kolonial søvnig by, udpeget af UNESCO Verdensarvsliste med sin smukke beliggenhed mellem bjerge og hav.

Cuba er den mest folkerige ø i Caribien og har over 11 mio. indbyggere. Befolkningen består af 65% hvide, 24% blandet race, 10% sorte og 1% kinesere. 

Det skal du se i Cuba

En rejse til Cuba vil være spækket med oplevelser og attraktioner, som vidner om en falmende storhedstid med masser af historie, kultur og mystik. Den caribiske ø summer af levende musik, brostensbelagte gader og stræder, veteranbiler som stadig cruiser rundt og smukke gamle bygninger fra kolonitiden - at komme til Cuba giver en fornemmelse af at være kommet til et sted, hvor tiden er gået i stå.

Cuba rejseblog på RejseTanker.dk

Udover kultur, en skøn imødekommende befolkning og et hav af naturoplevelser, kan Cuba bryste sig med ikke mindre end 9 placeringer på UNESCOs Vedensarvsliste, som helt sikkert er et besøg værd.

Øens kyststrækning på mere end 3000 km er belagt med fantastiske strande og et turkisblåt koralrev, et frodigt landskab og flere vidunderlige øer, som gennem tiden har være værter for en hel del revolutionære præsidenter.

Cuba er nok den ø i Caribien som med sin dybde og mangfoldighed har mest at byde på. Her får du en guide til nogle af Cubas højdepunkter.

Læs mere...

Læs mere om

Nyttig viden om Cuba